+45 2829 3019 lis@procesudvikling.dk

Dèt her – dèt koster penge

Vær på forkant med udvikling af stress – det går ikke over af sig selv!

Jeg blev meget inspireret af en overskrift for ganske nylig: ”Vestegnens ledere har stress øverst på dagsorden”.

Og det kan jeg godt forstå lederne har, for det er her, de kan tjene penge – mange penge, blot ved at sikre mental sundhed for de ansatte.

I øvrigt er det også en leders ansvar jf. arbejdsmiljølovgivningens §1 stk. 1, som fortæller at lederen har ansvar for til enhver tid et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og herunder skabe rammen for det gode psykiske arbejdsmiljø, når det ikke overholdes og det sker jo, og hvad kan vi så gøre!!!

Jeg kender ikke nogen sager, hvor det har haft konsekvenser for ledelsen at tilsidesætte det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er dog bekendt med flere sager der handler om medarbejdere, som er blevet syge af at være i et ikke godt arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø handler også om en travl og stresset hverdag – navnlig hvordan vi balancerer det- og taler om det.

Virksomheden

Hvad får virksomheden ud af at kaste midler efter langtidssyge stressramte medarbejdere! Et regnestykke ud fra en almindelig kendt beregningsmodel fra AS3.

Virksomhedens udgift, med udgangspunkt i en gennemsnitlig månedsløn på 45.000,00 kr.

Her har virksomheden på 4 uger et tab på 133.110 kr. Det indbefatter produktionstab, refusion af sygedagpenge, sygedagpenge, administration og nedsat produktivitet. mv.

I ovennævnte beregning er vikarudgifter ikke medregnet. De ferier, som de ansatte skal have refunderet, fordi de blev syge i ferien, er heller ikke med i regnestykket.

Og vi ved fra undersøgelser af Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at en medarbejder, arbejder 20 -25 % mindre helt op til 1 år inden sygemeldingen indtræffer.

Hvilke virksomheder har råd til at være dette overhørigt?

De virksomheder, der tør sætte spot på stress og tale om dette tabuerede område, får fordelen ved at kunne forhindre og undgå langtidssygemeldte medarbejdere.

De penge – det koster at have en langtidssyg medarbejder, kunne strengt taget bruges til at forbedre arbejdsmiljøet, samt minimere fejl, for vi ved at stressede mennesker laver mange fejl.

I tilgift får de en fælles viden, et fælles sprog og en bedre bundlinje på alle parametre.

Dette her, er efterhånden så veldokumenteret og ikke bare snik – snak fra nogen, som kunne tænke sig at slå mønt af andres ulykke.

De seneste tal

De seneste tal fra Statens institut for folkesundhed viser, at siden 2010 har 12,3% haft følelsen af at være stresset. I 2013 var tallet steget til 21,3%. Det er naturligvis vigtigt at forholde sig til, hvad der er stress, og hvad der er travlhed.

De fleste mennesker trives i travlhed – det giver dem et kick, og adrenalinet pumper, det er ikke farligt, det er dèt, en sportsudøver betjener sig af når de skal vinde. Der er bare den forskel, at sportsudøveren restituerer bagefter.

Når ansatte på arbejdspladsen har givet den gas og løst en opgave, så går de ofte direkte over til den næste opgave uden at (kunne) trække sig tilbage, restituere eller reflektere over det de lige har begået.

Mere end hver 5. dansker føler sig ofte eller hele tiden stressede. Hvorvidt det er arbejde eller det er privat, det er svært at skille ad, fordi en stresskollaps ofte er bygget op over lang tid.

Derfor behøver det, der fremstår som det udslagsgivne, ikke nødvendigvis at være årsagen. Og det grunden til at det er svært at skille ad.

Virksomhedens holding

Formentlig én af grundende til at mange virksomheder har en holdning til, at det er noget der foregår hos den enkelte og det er vedkommendes eget problem. Lidt karikeret: Får du stress, er du selv ude om det.

 Jeg har haft mange samtaler med stressramte, og hos én af de seneste klienter, viste det sig, at årsagen til klientens angstanfald, skulle findes 1 år og 8 mdr. tidligere.  Stress er komplekst – og rigtig meget kan vi tage i opløbet, hvis vi skaber en kultur, og hvis det er noget vi kan tale om i organisationen, således kan det tages i opløbet.

Hver 5. Der bliver ramt af stress, risikerer at miste jobbet. Har vi som samfund råd til det!!!

Det var præcis hvad der skete for en person, hvor Højesteret afgjorde en sag i 2015, som bestemt kan have betydning for rigtig mange i fremtiden. Personen var sygemeldt af stress. Stressen var arbejdsrelateret stress bl.a., begrundet i et dårligt forhold til lederen – altså et psykisk arbejdsmiljø der var skidt og ikke befordrende.

Personen blev, som de fleste andre fyret, og inden opsigelsen var udløbet var personen heldig at få et nyt arbejde og underskrev en kontrakt. Personen havde ikke gjort den nye arbejdsgiver bekendt med sit langtidssyge stressforløb, begrundet i, at det for personens vedkommende var lederen der var grunden til personens stresslidelser.

Personen havde heller ikke fortalt sin nye leder, at personen var fyret fra sit tidligere arbejde. Ved et tilfælde får den kommende nye leder på telefonen, udokumenteret at vide, at personen var blevet fyret (med virkning fra 1. md., fra den pågældende dato, samtalen blev ført) pga en langtidssygemeldt stress, og at personen var skrøbelig mv.

Den nye leder blev bekymret og vil gerne være fri for ansættelse af personen, han trækker derfor ansættelsen tilbage. Der anlægges en sag af personens fagforening, som ender i Højesteret.

  • Højesteret vurderer, at personen har omgået oplysningspligten efter helbredsoplysningsloven §6, at lønmodtager inden ansættelsen af egen drift skal oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Desuden mente Højesteret, på baggrund af oplysninger fra lægen, ikke, at personen var klar til at arbejde, hvilket var begrundet i at det var arbejdsrelateret stress.

På baggrund af Højesteretsdommen har personen ikke krav på hverken erstatning eller godtgørelse.

Personens syn

Personens syn på sagen, handlede om at personen på nuværende tidspunkt havde mere overskud, personen havde fået afstand til lederen og skulle videre, hvilket en ny leder og et nyt arbejde kunne sørge for. Ifølge personen, anså personen sig selv som rask på ansøgningstidspunktet og mente ikke at der var risiko for tilbagefald, idet den arbejdsrelaterede stress alene skyldes det dårlige forhold til tidligere leder. Og personen var jo fyret fra arbejdspladsen, og skulle videre i sit arbejdsliv og følte sig som tidligere nævnt – klar.

Denne sag og mange andre kunne have været forhindret, hvis der var et fælles sprog, og vi kunne tale om det, så ville konflikter ligeledes neutraliseres.

Konflikter med kolleger er noget, vi ved, stresser på en arbejdsplads. Konflikter har det ligeledes med at være noget, der potentielt kan udvikle sig til mobning i en grad, hvor stress lurer lige om hjørnet.

Tanken om at flytte stress fra det individuelle til et fælles organisatorisk anliggende, er vel ikke så fjern, hvis vi tænker bundlinje!

Fordomme om stress:

  • Det er kun svage medarbejdere der går ned med stress.
  • Personer der har haft stress, kan ikke klare de samme opgaver som før.
  • En gang stresssyg, altid syg.

Der er mange fordomme om stress, vel nok fordi vi dybest set ved for lidt om det og er bange for det.

Skrækscenariet er; at fordommene om stress, kommer til at gå i opfyldelse hvilket betyder, at med denne afgørelse fra Højesteret, er der INGEN der får arbejde igen med en stresssygemelding i bagagen.

Virkeligheden for de fleste stressramte er, at de virkelig har lært deres egne signaler i kroppen at kende. Den læring, ville de aldrig have fået på andre måder og de kan nu stoppe op i tide, således at de ikke slider sig selv i stumper og stykker, men kan docere mængden af arbejdsydelsen og dermed bidrage til den bæredygtige medarbejder.

Her kan man måske tale om, at robustheden er vendt tilbage. Forudsætningen er blandt mange, at de føler sig som en del af fællesskabet og har de fornødne kompetencer og ressourcer til opgaven.

For at komme dertil, som tidligere stresssyg, forudsætter det, at den stresssyge er blevet behandlet i bund, det vil sige at der ikke er gamle rester fra tidligere stressophobninger og for at hindre det, er det nødvendigt at det er én der kan sin metji

Hvad er stress!

Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af livet.

Stress er uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer på det givne tidspunkt.

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Stress er imidlertid ikke en sygdom. Men hvis du oplever stress gennem længere tid, kan det udløse forskellige reaktioner og sygdomme.

Den kortvarige stress er gavnlig, fordi den har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt.
Kroppen bliver sat i alarmberedskab ved at det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger.
Når problemet er løst eller faren er ovre, vil reaktionen aftage og kroppen kan igen slappe af. Alternativt er der tale om langvarig stress.

Langvarig stress er skadeligt for helbredet og opstår, når de begivenheder der stresser os ikke forsvinder, men derimod fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder eller år. Årsagerne kan være mange, det kan f.eks. være dårlige relationer, konstant tidspres, ikke at kunne nå opgaverne inden for de deadlines der er sat, ingen eller ringe indflydelse på arbejdsopgaver, oplevelse af at tiden ikke slår til, til de arbejdsopgaver man har eller til det program, der kører på den private arena.
Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Når kroppen er i det høje beredskab, kan det ske at man ikke mærker, at man har behov for mad og søvn. Det kan give underskud af søvn og dårlig ernæring – og dette kan forstærke sliddet og belastningen af kroppen. Man kan kort sagt ikke mærke egne behov fordi man er ude af sig selv.

Hormoner der knytter sig til stress

Hormonet adrenalin, er sundt nok. Det er adrenalinen, der giver kicket, når der er travlt.

Hormonet kortisol findes også naturligt i kroppen. Andelen af kortisol i kroppen stiger og falder i løbet af et døgn. Når vi er i balance er det lavt om aftenen, inden man falder i søvn, lavest ved femtiden om morgenen og så stiger det til et højt niveau ved 6-7-tiden, hvor man vågner. Ved 15-tiden falder det igen, her bliver man typisk træt og har brug for kaffe, cola, slik eller lignende.

Kortisol gør, at man kan fungere trods et stort pres eller dårlige forhold. Derfor kaldes det også for tolerancehormonet.
Men et for højt indhold af kortisol i kroppen over længere tid, på grund af for højt arbejdspres kan give forandringer i hjernen.

I 1960`erne gav man meget store doser kortisol til børn og voksne, der havde astma og gigt.

Det var både hukommelsescentret (Hippocampus) og følelsescentret (Amygdala), der var blevet formindsket af for meget kortisol.

Det samme kortisolbillede ser vi i dag, hvis folk bliver undersøgt efter meget alvorlig og

langvarig stress. Kortisol knasker cellerne i hjernen stille, roligt og sikkert.

14 mia. kr. koster stress Danmark om året, i form af afledte sygedomme foranlediget af stress, sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet. Ubehandlet stress udløser ca. Halvdelen af alle depressioner og angstlidelser jf. Statens institut for folkesundhed.

Hvem har ansvaret

Arbejdsmiljøet er altid lederens overordnede ansvar og han kan gøre mange ting, for at få det til at virke og forbedre det. Den indsigtsfulde leder, vil forsøge noget andet end det lederen gjorde ”i går” i erkendelse af, at det ikke virkede. Ledelse med motivation, er en ledelsesstil og metode der skaber ejerskab og medarbejderne bliver mødt med deres kompetencer af lederens nærvær.

Se andre artikler her

Lis Hejlesen Carl