Det er meget oppe i tiden at forbedre og løfte det psykiske arbejdsmiljø!
-
Er det den nye K.P.I. for ledere!
Det burde i virkeligheden ikke være så svært! Alle har interesse i det:
Medarbejderne får lyst og energi til at arbejde i det flow, det gode arbejdsmiljø giver mulighed for og arbejdsgiveren kan måle på bundlinjen over tid, når det gode arbejdsmiljø spiller!
Der, hvor jeg ser en af de helt store barriere for samarbejdet, er, at det endnu ikke er et krav, at lederne skal deltage i det obligatoriske 22–timers arbejdsmiljøkursus for arbejdsmiljørepræsentanter
(jf. AT-Vejl. F.3-7-2). Lederne har ikke pligt til det.
Der står, citat: ”Arbejdsgivere og virksomhedsledere, …. har ikke pligt til at gennemføre arbejds-miljøuddannelsen, selv om de indgår i OMO.” (Arbejdsmiljø organisationen).
Lovkrav
Selv om det ikke er et lovkrav, så kan lederne få et rigtig godt samlet overblik over de elementer, der indgår i arbejdsmiljøet, samt et overblik over deres eget ansvar, pligter og opgaver.
Så, hvordan skal vi finde en fælles kadence, et fælles sprog og en fælles interesse for noget, vi ikke har et fælles udgangspunkt i, på indholdsplanet!?
Vi ser, hører, sanser og registrerer dét, vi på forhånd er optaget af – eller sagt på en anden måde:
- dét vi ved noget om og som vi kan koble os/forholde os til eller det vi har fået ”åbnet et vindue” til qua interesser.
Vi har med andre ord svært ved at have opmærksomhed på noget, vi ikke er opmærksomme på, eller ved noget særligt om! Vores behov skal vækkes.
Behov
Jeg skulle jeg på et tidspunkt have ny bil, men det var ikke lige meget hvilken en bil. En dag kørte jeg på vejen og så for ”første gang” lige dén bil, jeg kunne tænke mig.
Jeg havde aldrig bemærket den tidligere og var sikker på at den var sprit ny.
Nu havde jeg fået ”åbnet et vindue” eller ”fået briller på”, der var i stand til at se noget nyt.
Hvorom alting var, så var der de følgende dage rigtig mange biler af den slags, som jeg aldrig havde set dagen forinden!
Sådan er det jo også på en arbejdsplads – det er nok det største problem, som jeg ser det.
Samme arbejdsplads hvor vi vil det samme, og alligevel står vi over for hinanden med to sæt forskellige briller og et manglende fælles sprog, der om noget ville kunne gavne det fælles
– nemlig, hvordan vi fælles skaber det gode arbejdsliv og den deraf følgende positive bundlinje.
Det psykiske arbejdsmiljø
I 2017 havde den store glæde at have et kursus om psykisk arbejdsmiljø for både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i en børsnoteret virksomhed.
Det, som lederne var allermest optaget af, var, at det var en verden de i detaljen ikke anede noget om men var meget sultne på at få mere viden om.
Samtidig var de også meget bekymrede for, hvordan de skulle få tid til det, fordi det omfang et arbejdsmiljø har, er der meget få der sætter sig ind i, medmindre det er et krav eller de har fået interesse og indsigt i det via et kursus.
Og det er præcis dét, der er repræsentanternes store dilemma i dagligdagen, de får ikke den tid til hvervet, som det behøver. Den gode nyhed er – efter dette kursus havde de to parter nu et fælles mål og fælles sprog!
Inden kurset blev afsluttet havde de etableret forskellige strategiske mødefora på tværs af hierarkier, for dermed at kunne klæde hinanden bedre på! De havde ”fået syn for samme sag”!
Samarbejdet mellem lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne var tydeligvis styrket og de talte åbent om det. Det er dét, der skal mere af – samarbejde på tværs af hierarkierne!
Skal lederen måles på, hvor godt det psykiske arbejdsmiljø er?
Skal det være obligatorisk for ledere at deltage på 22 – timers arbejdsmiljøkursus?
Se flere artikler her
Lis Hejlesen.
Seneste kommentarer